08-02-2019
Tid...
Forleden aften var der mormormad på menuen.
Farmormad...💋
Karbonader med grønærter.
Velpanerede /stegt i kokosolie og brusende smør.
Kogte gulerødder, stadig med bid - og små fine ærter i bouillion.
Jævnet med en smørbolle. Persille.
Retten smyger sig om sjælen og lægger sig godt tilrette.
Der hvor veltilpashed og taknemlighed bor.
Jeg var ikke alene ved bordet.
Efter 4 måneder derude, i en yderst behjælpsom verden.
Sad min livsledsager med ved bordet.
Ikke mange ord blev sagt.
Kun stille væren...💋
Imellem regnbygerne idag, har vi været på gåtur langs fjorden.
I et tempo der passer til...
At nyde fuglene/fjorden og fællesskabet.
Generøse hilsner herfra.
Eva