Aften...
Forunderligt...
Som et billede pludselig dukker op - derinde på nethinden...
Sofaen var min, tæppe omkring benene, jeg sad og tegnede...
Min mand gik rundt i morgenkåbe, efter en halv time på langs.
( Den sidste fredag her før jul, plejer de på hans arbejde, at få -
en sildemad, et par stykker smørrebrød og en øl til :-)
Pludselig var jeg tilbage i barndommens hyggelige stue.
Min far havde indtaget sofaen, han lå og læste...
Min mor strikkede eller broderede...
Der var en egen ro og tryghed, der i stuen...
Det var før fjernsynet - stod i alle hjørner...🙂
Måske dukkede billedet op i mine tanker,
fordi følelsen af ro og hygge i min stue...
Ikke blev forstyrret af andet -
end lyden af knasende sprøde nybagte pebernødder...
Bagt efter min mors opskrift...
Og, at der heller ikke i min stue,
står et fjernsyn, derhenne i hjørnet...🙂
Hyggelig aftenhilsen.
Eva.