20-03-2020

Herfra...

 

Her er så lidt om, hvad tiden går med - herude på landet.  🙂

Hvad der sker...

 

Igår bagte jeg kage/tærte.

Af en pose lækre Reine Claude blommer.

Puttet i fryseren - engang...

 

I dag skal vi have tarteletter til aftensmad.

Kyllingbryster og en halv pakke med tarteletter - fundet i et mørkt hjørne i fryseren.

Dåsen med asparges, hentet i spisekammeret.

 

Det blir godt.  🙂

 

Både, at spise tarteletter.

Og, altid - at kunne dykke ned i fryseren.

Der ligger mange skatte der, som bare venter på - at nogen sætter pris på dem.

 

Ind imellem følger vi med i nyhederne.

Lytter til deres anbefalinger, retter os efter dem...

 

Her er hvad der sker, når fryseren bliver nærstuderet.

 

Skønne Reine Claude blommer i et passende fad.

Evnt, et drys med lidt maizena.

Låg af: 125 g blødt smør/125 g sukker/125 g kokosmel/60 g mel/1 æg.

Massen røres sammen, fordeles over blommerne.

Bages ved 200 grader i ca. 25 min.

Overfladen skal være tilpas brun...

 

Og.

Så fik jeg endelig lavet marmelade, af de jordbær der (også) lå i fryseren.🙂

1250 g solmodne danske jordbær - frosne

475 g rørsukker + 2 tsk.

2-3 tsk rød melatin - geleringsmiddel.

Kom de frosne jordbær i en stor gryde og hæld sukker over.

Lad gryden stå på et viskestykke, natten over.

Rør rundt når bærrene er tøet op.

Sæt gryden på medium varme og bring langsomt i kog.

Koge i 10 - 15 min - husk at røre - og holde øje...

Skold imens glas + låg.

Tag gryden af blusset...

Så kan man blende jordbærrene - eller ikke.

Bland Melatin og 2 tsk. sukker i en skål med god plads.

Tilsæt lidt efter lidt, noget af den varme marmelade i Melatinen

Og rør så det hele godt sammen i gryden.

(Det kan nemt klumpe, så - let hånd og små doser.)

Sæt så gryden på varmen igen og lad det simre i 2-3 minutter.

Hæld marmeladen på de skoldede glas og sæt låg på med det samme.

 

Vi kan også synge sammen - hver for sig. 🙂

Hver dag danske sange kl 9.05 DRTV direkte

Med Phillip Faber/dirigent for pigekoret.

https://www.dr.dk/drtv/se/morgensang-med-phillip-faber_-godmorgen-lille-land-hvor-du-saetter-din-fod-buster-ogjeg-ved-en-laerkerede_176562 

 

På et tidspunkt når jeg vel bunden af fryseren.

Får brugt alt mit guld... 

Aroniabær/solbær/blåbær/brombær/flere jordbær.

Et glas hjemmelavet jordbærmarmelade i en pose med købmandsvarer -

blev sat udenfor en dør.

Til èn der skal være derhjemme i 14 dage.

Hun blev glad.🙂

 

Også god dag til dig herfra.

Eva