02-08-2019

Min ønskeseddel.

 

I dag var jeg i en anden by og handle.

End den vanlige.

Eller de andre vanlige...

Hvis du forstår...

 

Det er altid inspirerende.

At se noget nyt.

Både butikkernes sortiment og de gode tilbud.

 

Jeg kunne meget nemt være kommet hjem - med en smart havestol.

Plus andre fikse og interessante ting.

 

Men...

Jeg lod det blive...

 

Jeg er nået dertil i mit liv, at jeg er begyndt at give væk.

Ting jeg ved - vedkommende vil blive glad for.

 

Det betyder noget for mig, at ting jeg har fået - måske arvet.

Kommer et sted hen - hvor det bliver brugt.

Og at vedkommende kender historien bag.

 

Jeg har et armbånd - hvor min bedstemors navn er indgraveret i.

Der står også et årstal.

1911.

Det er ret mange år siden...

 

Sikke en historie armbåndet kunne fortælle...

Hvis...

 

Nu er der kun mig til at videregive historien.

Om det smukke håndhamrede armbånd.

Med de tre indfattede sten.

En rød - en blå og en klar.

 

Det er dejligt, at købe noget.

Men, det er endnu bedre, at give.  

 

Hyggelig fredag til dig.

Eva