Den indre GPS.
Kære dagbog.
Jeg har tænkt rigtig meget på dig.
Måske - har du fornemmet det ?
At mine tanker trængte sig på...
Tiden, har bare ikke været til det.
Focus har været på andre ting.
Sådan må det være, når alvorlig sygdom banker på.
Samtidig - har jeg det også sådan.
At, pakke sig selv væk - og ned er dumt.
Uklogt...
Der kommer ikke noget godt ud af livets problemer.
Hvis man ikke kan agere i dem...
Man må finde vejen igennem kaos.
Det er så meget i orden.
At køre forkert/bakke/dreje/dreje igen.
Forcere vejbumpene, i det gear der passer til forhindringen.
Inden jeg skrev den sidste linie.
Løftede jeg blikket og kiggede ud i verden..
Nåede lige at se et rådyr gå over vejen, videre ned i naboens have.
Der er meget, at holde øje med...🙂
Med hånden på rattet. 💋
Eva
"Er man stille for længe, visner tungen".
(Pippi Langstrømpe) 🙂