Den indre GPS.

Kære dagbog.

Jeg har tænkt rigtig meget på dig.

Måske - har du fornemmet det ?

At mine tanker trængte sig på...

Tiden, har bare ikke været til det.

Focus har været på andre ting.

Sådan må det være, når alvorlig sygdom banker på.

Samtidig - har jeg det også sådan.

At, pakke sig selv væk - og ned er dumt.

Uklogt...

Der kommer ikke noget godt ud af livets problemer.

Hvis man ikke kan agere i dem...

Man må finde vejen igennem kaos.

Det er så meget i orden.

At køre forkert/bakke/dreje/dreje igen.

Forcere vejbumpene, i det gear der passer til forhindringen.

Inden jeg skrev den sidste linie.

Løftede jeg blikket og kiggede ud i verden..

Nåede lige at se et rådyr gå over vejen, videre ned i naboens have.

Der er meget, at holde øje med...🙂

Med hånden på rattet.  💋

Eva

"Er man stille for længe, visner tungen".

(Pippi Langstrømpe)  🙂