Måske...

Så blev det morgen - igen...

En morgen...

For ingen morgenstund er ens.

Skyernes forskellige formationer - deres sammensætning.

Tillader de - at solen viser sit fulde potentiale... 

Denne morgen er det usædvanligt smukt.

Farvernes mangfoldighed - der på himlen.

Der er en egen stilhed i en verden.

Hvor vimplen kun lige akkurat bevæger sig.

Lidt forsigtig logren med halespidsen.

Som hunden, der kigger forventningsfuld på skuffen - hvor godbidderne bor.

Får jeg mon den kiks ?

Kommer vinden mon - og leger med mig i dag ?

Der findes ikke svar på alt i denne verden...

Kærligst Eva.