23-01-2017

Et godt fundament...

 

Engang for længe siden, da jeg var barn...Cool

 

Min barndom, var meget fri...

Fri på den måde, at jeg fik lov til at være barn...

Og jeg fik lov til, at være mig...

 

Den jeg var - er i dag...

 

Blev formet dengang...

 

I min barndom var der meget -

ro/natur/stilhed.

 

Mine forældres gård havde langt til naboer.

Andre gårde, marker imellem.

Bækken og åen, udgjorde det naturlige skel.

 

Magien i min barndom, har fulgt mig.

Altid.

Bevidst og ubevidst.

 

En usynlige magi...

For den er jo indeni mig...

 

Dèr - er den til gengæld meget nærværende...

 

Jeg kan så nemt genkalde stemningen.

Bækkens rislen, det klare vand...

Åen der naturligt bugtede sig, de gode fiskesteder...

 

Min fars rolige stemme, der måske kunne høres, et eller andet sted...

En stille snak med en karl/medhjælper.

Eller når køerne blev kaldt hjem til aftenmalkning.

 

Alt - betyder noget her i livet...

 

Det store i det små...

 

Pas godt på det - barnet - derinde...

Eva.