18-12-2016

Ærlig talt...

 

Forleden havde jeg et ærinde på biblioteket.

 

På vej ud, indbød den bløde sofa og udvalget af de nyeste magasiner sig til.

Jeg skulle vente på en person.

Det kunne jo ligeså godt være der - i sofaen - som udenfor - i decembertågen.

 

Der var et stort interview, der fangede min interesse - meget endda.

 

Med Ellen Hillingsø.

 

Her er et lille udpluk, af nogle af hendes tankevækkende sætninger.

 

 

Kæmp for kærligheden - hvis du kan.

 

Christoffer og jeg har valgt hinanden, og nu holder vi sammen.

 

Vi er et team, og det synes jeg vi er rigtig gode til.

 

Vi har en lang historie sammen, håber virkelig, at vi bliver sammen hele livet.

 

Min mor mener, at min pubertet startede da jeg var 4 år og sluttede da jeg var 30.  Cool

 

Det er med kærlighed som med sand, hold det løst i hånden -

for hvis du klemmer til, forsvinder det mellem fingrene på dig.

 

Ellen Hillingsø er fast besluttet på, at blive sammen med sin mand resten af livet -

fordi han gør hende til et bedre menneske.

 

 

På vejen hjem, var jeg lige forbi supermarkedet.

For at købe Alt For Damerne.

 

Nødvendig beslutning. 

Eva.