Ordløs kommunikation... :-)

Vi sad der begge to.

Eller - hvis det skal være helt rigtigt.

Jeg sad - og Dixie lå.

Den lå pakket ind i det vattæppe jeg havde lagt over/om mine ben.

Stedet var trappestenen, der hvor jeg kan holde øje med.

Alting...

Fjordens farve/vimplens bevægelser/svalerne på tagryggen.

Dyrene på marken...

Og ikke at forglemme, mine krukker med afrikanske liljer -

som blomstrer fuldstændig fantastisk lige nu...

Inden vi nåede til det stadie med vattæppet,

havde den kigget - insisterende.

Først siddende på fliserne.

Senere sad den på mine knæ, med hovedet let løftet og fastholdt mit blik.

Indtil et løft i tæppet gjorde det muligt, at den kunne indrette sig - der.

Længe - sad/lå vi der...

Jeg funderer stadigvæk over, hvad den fortalte mig.

I den indledende fase, med øjne der fastholdt mine...

Dixie er en ældre og meget kærlig Jack Russel Terrier...

Jeg havde en fornemmelse af, at den ville sige -

at - livet er godt - også for hunde...

Bare en tanke...

Eva.