Ordløs kommunikation... :-)
Vi sad der begge to.🙂
Eller - hvis det skal være helt rigtigt.
Jeg sad - og Dixie lå.
Den lå pakket ind i det vattæppe jeg havde lagt over/om mine ben.
Stedet var trappestenen, der hvor jeg kan holde øje med.
Alting...
Fjordens farve/vimplens bevægelser/svalerne på tagryggen.
Dyrene på marken...
Og ikke at forglemme, mine krukker med afrikanske liljer -
som blomstrer fuldstændig fantastisk lige nu...
Inden vi nåede til det stadie med vattæppet,
havde den kigget - insisterende.
Først siddende på fliserne.
Senere sad den på mine knæ, med hovedet let løftet og fastholdt mit blik.
Indtil et løft i tæppet gjorde det muligt, at den kunne indrette sig - der.
Længe - sad/lå vi der...💋
Jeg funderer stadigvæk over, hvad den fortalte mig.
I den indledende fase, med øjne der fastholdt mine...
Dixie er en ældre og meget kærlig Jack Russel Terrier...
Jeg havde en fornemmelse af, at den ville sige -
at - livet er godt - også for hunde...🙂
Bare en tanke...🙂
Eva.