Et godt tilbud. :-)
I et stort supermarked, hvor jeg nogen gange handler.
Kan man samler mærker.
Sætte dem i et hæfte og når det er fuldt -
få et eller andet på tilbud...
Jeg har ikke benyttet mig af rabatmærkerne.
Tilbuddene var udmærkede, men behovet skulle jo være der.
Mit behov...
Forleden sagde jeg - ja tak.
Istedet for mærker, havde de små fine pakker med forskellige slags frø.
Solsikken gav jeg til et barnebarn. 🙂
Krydderurterne har jeg selv sået.
Tænk sig, et lille bitte dildfrø,
der kan udvikle sig til den fineste plante.
Plukkes og kommes i min tunmousse.
Det er da fantastisk...🙂
Her er opskriften på en ualmindelig lækker tunmousse med dild. 🙂
Meget fin at fryse, hurtigt tøet op.
Til en skovturssandwich/søndagsfrokost/eller som en forret med creme fraise.
Tunmousse.
3 ds. tun i tomat
5 bl. husblas
saft af 1/2 citron
50 g mayonnaise
salt/peber
1 lille bundt dild
2 1/2 dl piskefløde
____________
Pluk tunfisken i grove stykker.
Læg husblassen i blød i 5 min. i koldt vand.
Smeltes derefter over vandbad.
Rør citronsaften i husblassen.
Bland det i tunfisken sammen med mayonnaise.
Pisk fløden stiv og vend det i tunfisken.
Sammen med fintklippet dild.
Smag til med salt og peber.
Stilles koldt natten over.
Denne løse opskrift, er en af dem med mange pletter. 💋
Eva.