10-04-2016

En bid af himlen - kagehimlen... :-)

 

Jeg har i lang tid haft lyst til at bage cookies.

Har kigget opskrifter.

På denne store skønne småkage...Cool

Uden at finde den - rigtige...

For mig/os...

 

Dvs. uden for meget sukker og gerne med noget "sundt" i .

 

Nu har jeg fundet en opskrift og afprøvet den over de sidste par dage...

 

Opskriften kan tilsættes, chokolade, mandler og tørret frugt.

Enten lidt af hvert - eller kun den ene ting...

 

Jeg havde en rest goji bær, det var fint - at få dem brugt...Cool

 

Dejen kan ligge i køleskabet, trillet til kugler - klar til en friskbagt cookies. 

 

Cookies.

120 g sukker

140 g farin

140 g smør

1 stk æg

240 g hvedemel

1 tsk bagepulver

1/2 tsk natron

1 tsk salt

1/2 tsk vaniljesukker

150 - 200 g chokolade/tørrede bær/mandler/nødder.

Pisk sukker, farin og smør sammen.

Tilsæt æg og pisk igen.

Bland mel, bagepulver, natron, og salt i en anden skål, piskes i ved lav hastighed.

Vend fyldet i dejen, bland det godt i.

Stilles køligt i times tid, gerne til næste dag.

Del dejen til 70 g. stykker og rul dem til kugler.

God afstand på bagepapiret.

Der bliver 11 - 12 stykker af portionen, det passer med at bage dem af 2 gange.

Eller bag dem du synes og lad resten ligge i køleskabet.

Kuglerne kan sagtens ligge nogle dage. - klar til en nybagt cookies.

Bag dem midt i ovnen ved 175 grader i 16 minutter.

(15 min. = let bløde, 16 min. = alm, 17 min. = sprøde)

Tag dem ud og over på en bagerist, lad dem blive på bagepapiret.

Afkøles et kvarters tid.

Fjern bagepapiret.

 

Disse cookies er ualmindeligt lækre og bløde indeni.

 

Jeg bruger næsten altid kokossukker, det er naturligt og uraffineret.

Og så påvirker det blodsukkeret mindre end almindeligt sukker.

Kokossukker har en sød, karamelagtig rund smag.

Det er nektar fra kokospalmens blomster der tappes og koges ind.

 

Der ligger 4 kugler tilbage i køleskabet, det passer lige til eftermiddagsteen.

 

Og aften...Cool

Eva.