30-01-2016

Tilbage/blik/tanker...

 

Hvor har jeg tit tænkt på det...

Hvor forkert det var af mig, ikke at fortælle det.

 

Min yngste søn var rejst til New Zealand og skulle arbejde der et lille års tid.

Inden han skulle aftjene sin værnepligt.

 

Det var på det tidspunkt jeg blev/var syg...

Havde en depression/krise i livet...

 

Mit arbejdsliv var på - pause...

Det indre kaos fyldte mere end rigeligt, der var ikke plads/overskud -

til andet - end at være mig...

Og at manøvrere/navigere i mit indre stormvejr på livets ocean...

 

Min yngste søn befandt sig på den anden side af jorden.

Jeg ville gerne - at han bare skulle have focus på sin tid der - livet der.

Og ikke bekymre sig om en mor der var blevet syg...

 

Så jeg bad hans far og brødre, om ikke at fortælle det til ham...

 

Det var kærlig ment - men dumt af mig...

 

Han kom hjem og var hjemme en uges tid -

inden han skulle ind og gå vagt for dronningen... 

Og jeg fortalte ham om min situation - som det var/havde været...

 

Da han havde været soldat nogle måneder -

kom han en dag - og sagde til mig...

Hvis du vidste hvor meget jeg har tænkt på dig, mor...

Når jeg gik der - frem og tilbage...

 

Alle bliver vi klogere - forhåbentlig og måske...

Havde situationen været i dag/var det nu det var sket...

Havde jeg handlet anderledes...

 

Så meget ved jeg...

 

Lørdag - hele dagen...Cool

Eva.