11-12-2015

Det uventede...

 

Der var engang...Cool

Sådan begynder - alting jo...

 

Det jeg vil fortælle om - ligger ca. 10 år tilbage.

Det var, da jeg havde en livskrise/var tyndhudet/havde et arbejdsfri år.

(Læs evnt. under oversigt.  Rejsen   04-08-2015)

Fordi, det var helt helt nødvendigt, at finde den indre balance frem igen -

få ro på de indre uroligheder...

Voldsomme begivenheder i den nære familie, jeg ikke havde fået bearbejdet.

Det havde sat sig i mit sind - i mine tanker.

De kværnede nat og dag, var konstant på farten...

Var ikke til at stoppe, så noget skulle der til at ske...

Noget der kunne få foden flyttet -

fra speederen - over til bremsen...

Jeg begyndte at løbe/gå lange ture/købte timer på en hesteryg -

og begyndte at ride ude i naturen.

 

At komme ud i naturen - er nok den største healing der findes.

Fornemme vinden/regnen/blæsten/solen/i ansigtet...

Mærke/føle/fornemme/at man er i live/at hjertet slår/der inde bagved...

 

Det - jeg egentlig vil fortælle om, var en gave jeg fik - sådan ud af det blå...

Af ham - jeg deler mit liv med. 

Han havde flere gange spurgt, om jeg ikke ville have mine egne heste.

Men det kunne jeg slet ikke overskue...

Jeg vidste intet om heste, om deres pasning, ingenting....

Men en dag jeg kom hjem, havde han købt 2 islænderheste.

Lilja og Glenna...

De var til mig...Cool

 

Jeg blev både glad og skrækslagen...

Men ham der havde passet hestene før, var med på sidelinien...

Han kendte også en ridelærer...

Sådan gik det til, at jeg fik startet min egen lille rideklub...

På et tidspunkt var vi otte og så kan man ride kvadrille...Cool

 

Men sikke en gave at få, jeg vidste ikke -

at det blev starten på en ny drejning i mit liv...

Ny retning, med nye dejlige mennesker...

 

Når man giver eller modtager gaver, ved ingen hvad det fører med sig...

Og lad det aldrig ende - det uventede...

 

Dejlig weekend til dig.

Kærligst Eva.