05-12-2015

Sikke en gave...

 

Tanken - der ikke ville forsvinde...

 

Hvordan og hvorfor...

En blog...

Hvorfor - presser den ide sig nu lige på.

Men det gjorde den altså.

Rumlede og rumsterede...

Inde i mine tanker, poppede op igen og igen - ville ikke forsvinde.

 

Det har jeg - siden jeg startede min blog op,

vendt nogle gange, derinde du ved....Cool

 

Nu er jeg kommet nærmere - på en slags svar...

 

Min mand sad og læste nogle dages skriverier.

Og kommenterede dem - med følgende sætning :

Du elsker at skrive...

 

Det havde jeg ikke tænkt så meget over, kan jo ikke rigtig lade være.

Men sandheden i det han sagde, gik lige ind.

 

For det er jo rigtigt, jeg holder af, at sidde her og skrive om.

Livet - om livet i farver.      

Hvordan jeg oplever livet - og de tanker der kommer i den anledning.

 

For sandheden er jo, at jeg elsker livet - og dèt der er i det.

Jeg synes, at livet er den største gave der findes.

 

Og gaver pakker man jo op...

Og siger tak for.

 

Lørdag aften med sus og regn.

Udenfor...Cool

Eva.

 

For nogle år siden var jeg til en kirkekoncert med Rasmus Lyberth,

denne grønlandske sanger, der synger med en helt særlig intensitet og nerve.

Han synger på sit modersmål, men det er fuldstændig underordnet, at teksterne er sort snak.

Han synger, så man kan høre sneens knirken og fjeldets udfordringer.

Han synger om livet og om mørket, men allermest synger han om  lyset...

Tror jeg...Cool

Han sluttede sin koncertaften med at sige :

Elsk livet - for livet elsker dig.  Cool