19-10-2015

Gaven.

 

Engang imellem arver man noget -

får en forpligtende gave...

Som vedkommende - måske engang selv har arvet...

Og passet på - indtil den dag kom, hvor det skulle gives videre...

 

Jeg har på min terasse -

to store italienske krukker.

Om sommeren, er der knoldbegonier i...

Om vinteren - er det små fikse fyrretoppe -

eller mos i forskellige variationer...

 

Knoldbegonierne er utroligt smukke, 

de har de skønneste røde blomster - i rigelig mængde,

som vi hver dag - sommeren igennem - glæder os over...

 

Snart bliver de taget op af krukkerne,

og al jorden bliver forsigtigt børstet af -

så skal de ligge og tørre -

og når det fornemmes, at de er klar til at komme i vinterhi,

bliver de lagt i en kasse og dækket med aviser og et tæppe.

Og sat et frostfrit og tørt sted...

 

Knoldbegonierne har jeg arvet - fra dem - der boede her før os.

Han var født her, og har altid boet på dette sted...

Knoldbegonierne havde han - fra sine forældre...

 

De bliver passet på og værnet om - disse knolde...

Og skønnet på...

Både om vinteren - og om sommeren...

 

Endnu, bor de der - i deres sommerbolig...

Smuk dag til dig. 

Eva.