Drømmen...

I rigtig mange år havde jeg en drøm,

den vendte tilbage - igen og igen...

Altid det samme forløb, en meget enkel drøm -

var det faktisk...

Jeg løber - ud af en vej...

Jeg løber -

og vil ikke indhentes af det - der løber efter mig...

Dette udefinerbare dèr bagved...

Som ikke er det mindste uhyggeligt, jeg vil bare ikke have kontakt med det...

Dèt der bagved - dèt der prøver, at nå/indhente mig...

Jeg vidste ikke, hvad drømmen betød / hvad den ville fortælle mig...

Det ved jeg nu...

For 10 år siden havde jeg en pause,

fra arbejdsmarkedet...

Jeg var blevet for tyndhudet i livets skole...

Og måtte til, at se på mit liv - med nye øjne...

For at komme ud af min livskrise...

Jeg begyndte at løbe og gå lange ture,

begyndte at gå til  meditation,

og havde berigende samtaler med en fantastisk psykolog....

(Tak Ulla.)

Og langsomt - ganske langsomt - begyndte der at komme ro på -

der inde bagved....

Dèr inde i tankemylderet / inde i dèn der rundkørsel...

Jeg havde fået inde i hovedet...

Af negative tanker - forståes....

Efter et års tid, vendte jeg tilbage til mit arbejde...

Styrket og stærkere...

Og drømmen....

Dèn der drøm, hvor jeg bare løb og løb...

Den har jeg ikke mere...

Jeg ved i dag hvad drømmen ville mig, hvad den betød...

Det var mig selv - jeg løb væk fra...

Tankevækkende hilsen herfra...

Mig...

Eva.