04-08-2015

Rejsen... :-)

 

For en halv snes år siden, havde jeg en livskrise...

 

Jeg måtte tage et arbejdsfri år, fordi -

det var helt nødvendigt..

At få ro på min hverdag og finde den nødvendige tid -

tid til, at få bearbejdet voldsomme hændelser..

 

En ulykke en tidlig morgen, der endte med en ung mands død.

Vores nevø, jævnaldrende med mine børn.

 

Det kunne jo have været hvem som helst,

der var på det forkerte sted, på et dårligt tidspunkt..

 

Mine børn f.eks...

 

Jeg var slet ikke bevidst om, klar over -

hvor vigtigt det var, at få - bearbejdet, snakket om, snakket med..

Nogen...

Så nogle måneder efter ulykken, begyndte den første negative tanke -

at banke på...

Når telefonen ringede på mit arbejde, var jeg sikker på,

det var til mig, at det nu var min familie der var blevet ramt..

Mine nære og kære...

 

Hvad jeg ikke var bevidst om, at tænker man for mange negative tanker..

Alt for ofte og over en lang periode...

Kører hjernen tilsidst i selvsving, tanken - den negative tanke,

sørger selv for næring, ved at prøve - at overbevise om,

at - alt der kan gå galt - går galt...

 

Det er en proces over tid, at komme derind -

ind i hamsterhjulet med de negative tanker,

og det er det samme på tilbagevejen -

det tager tid at få overbevist tankemylderet,

om, at - nu - nu må det stoppe...

 

For mig var det en øjenåbner, at begynde at meditere,

Tanker for sig og krop for sig..

"Jeg er ikke mine tanker"...

"De er kun en del af mig"...

Den længste rejse, man kan komme på.

"Går fra hjernen til hjertet".

Eva.