08-07-2015

Sommerferie... :-)

 

Solen skinner - her ihvertfald..

Lige nu..

 

Hvor snakker vi dog meget om vejret..

Det danske sommervejr...

Sol, regn, blæst, overskyet, for varmt / for koldt..

 

Tankerne flyver tilbage, til da vores børn var små.

Vi havde lejet et sommerhus i påske ferien.

Pakket bilen, og satte kursen til et sted i Nordjylland.

Da vi var kommet godt halvvejs begyndte det at sne.

Og det, blev det sådan set ved med, vi sneede faktisk inde, der i sommerhuset.

Men hvor vi hyggede os, med spil og lavede huler af tæpper og dyner.

Og med dejlig mad, kager og knas....

 

Vi havde campingvogn i nogle år, også mens børnene var mindre.

Den første weekend vi skulle ud og prøve det af,

øsregnede det - hele tiden - lidt eller meget....

Men vi havde ingen nød, indendøre var der hyggeligt,

vi gættede kryds og tværs, spillede spil, tegnede, læste...

Paraply og gummistøvler stod ved døren,

når en af os skulle på toilet eller hente noget interessant i kiosken.

 

Eller den sommerferie hvor vi kørte rundt i fædrelandet,

holdt ind på en rasteplads, lukkede bagsmækken op og tog regntøjet på.

Vi gik ture, så museer og andre indendørs tiltag.

 

Det er faktisk disse ferier jeg husker tydeligst...

 

Jeg har lige købt Posca-tuscher.

Det er vandfaste tuscher,  som kan købes med ekstra tynde spidser,

de er ideelle - til at tegne -

og dekorere de smukke sten vi finder ved stranden.

 

En hyggelig aktivitet, for børn og barnlige bedstemødre...

 

Sommerhilsen fra en heldig bedstemor.