26-06-2015

Det åbne vindue...

 

For nogle år siden var jeg til et foredrag med Karsten Nissen.

Biskop i Viborg Stift i 18 år.

Han er en levende og interessant fortæller.

Fletter noget ind, vi alle kan indentificere os med.

 

Han fortalte om en episode der havde fulgt ham i mange år.

 

En vinter aften med et voldsomt uvejr, bankede det på hans dør.

Udenfor stod en mand, gennemblødt og uden et sted at gå hen,

han bad om et måltid mad og om han kunne få lov til at overnatte på en sofa.

 

Karsten Nissen kunne ikke overskue situationen og

havde sendt ham ud i natten igen.

Børn der skulle i seng, skrivebordet - med alle papirerne...

 

Øjeblikkeligt havde han fortrudt det, åbnet døren igen

og ville have budt ham ind...

 

Men han var væk, opslugt af mørket og regnen...

 

Siden den aften havde han sendt ham mange tanker,

hvad blev der af ham...

Fandt han et sted, havde nogen budt ham ind...

 

Siden foredraget har han fulgt mig....

 

Fuglene holder stille aften koncert -

lige her - udenfor mit åbne vindue....

 

Eva