17-06-2015

Nærvær med sig selv og med hinanden...

 

I årene efter, at min mor var blevet alene, kom hun ofte og var hos os,

altid flere dage ad gangen, hyggelige forlængede weekender.

Havde vores kontor som sit eget værelse.

En god sovesofa havde vi sat derind, så hun kunne være sig selv,

trække sig tilbage og få en stille stund der,

med sig selv...

Lidt på afstand fra vores store hus, med 3 børn, hund / kat og en arbejdstelefon.

 

Så havde vi nogle gode stille dage sammen,

en gåtur rundt i den lille by, eller -

måske et hyggeligt tiltag, et eller andet sted.

Vi nød sådan set bare det, at være sammen.

 

Hun havde et udtryk om vores lille familie...

"At vi var gode til at være sammen - hver for sig"...

Og ja - det var jo rigtigt,

måske kom børnene forbi bordet omkring kaffetid -

måske gjorde de ikke,

måske kom de forbi og tog kage

og spiste den så på vej op på værelset, eller på vej ud af huset.

Vi lavede noget hver især, men var bevidste om hinanden,

og hvor vi var, hvad der lige skete...

At vi alle havde det godt, og at vi var jo lige her -

hver især.... 

 

Jeg er jo lige her - ved tastaturet...

Nærvær til dig fra mig.