14-06-2015

Hylden blomstrer.

 

Jeg har lige været en "tur i hegnet".

For at plukke hyldeblomster.... altså....Cool

At stikke næsen ned i sådan en nyudsprunget blomst,

er ultimativ sødme og beruselse.

Her er min bedste opskrift på hyldeblomstsaft.

Skøn at drikke sommeren igennem -

koldt, blandet op med - hvad man nu synes...

Eller en vinterdag, som varm toddy.

 

Hyldeblomstsaft.

I en stor skål (jeg har en opvaskebalje til formålet).

kommes ca 40 store klaser hyldeblomster.

Herover hældes 2 liter kogende vand.

(En halv liter mindre, er også ok, hvis ikke man har så stor en skål :-).

1.5 kg sukker - gerne rørsukker. 

Bland 50 g citronsyre i sukkeret.

Tilsæt skiver af 2 - 3 citroner og 2 appelsiner.

Det skal nu stå 5 - 6 dage, der skal røres i det hver dag,

så sukkeret opløses helt.

Derefter sies drikken og hældes på de tomme vandflasker,

man har gemt til dette formål....

Fryses...

 

Blomsterklaserne, appelsin og citronskiverne overhældes med 1 flaske vodka.

Og trækker til næste dag, hvorefter det filtreres gennem et kaffefilter.

Så er der som side gevinst lavet - Hyldeblomstlikør.

Så godt så godt....

 

Dejlig sommersøndag herfra. Eva