02-06-2015

Den søde tand - blev sundere....

 

Nogen gange er det nødvendigt, at beslutte noget...

Sådan rigtig...

Fordi en situationen gør, at der skal foretages ændringer.

For nogle år siden fik min mand konstateret diabetes 2.

Det betød jo, at alt hvad der var relateret til kosten -

blev vendt og drejet.     

Vi startede med at gå en runde i køkkenet,

rydde skuffer og skabe - for det han ikke måtte få...

Ikke at vi levede usundt, slet ikke - men en sød tand - det havde vi.

Og jeg holder af at bage...

Vi tog en "kold tyrker"...

Dvs - ingen blid overgang fra -

f.eks. den hjemmebagte kringle med rosiner og god / rigelig remonce....

Den blev simpelthen droppet.

Tankevækkende hvad der skete inde i kroppen,

i lang tid - havde vi en slæbende træthed,

den råbte simpelthen på - kage / noget sødt....

Hurtig omsættelig energi.

Nu har jeg lært, at kager kan smage skønt og være rigtig lækre -

også når der er rødbeder, gulerødder eller squash i.

At der findes sukker, der er noget mere interessant end det hvide.

At jeg kan bage en kage og justere sukkermængden - ned...

Eller erstatte noget af sukkeret med Stevia.

Mandelmel og mandelsmør er nemt at lave selv.

Så jo, kager bager jeg stadigvæk, bare med et sundere perspektiv...

 

Den lille plante med de interessante egenskaber.

Stevia.

Prøv at google den, en dag du er til overspringshandlinger...

Den kommer vi alle til at høre meget mere om fremover.

 

Måske skulle jeg tænde ovnen på denne regnvejrsdag...