Indkøb.
I dag var jeg i et andet supermarked end det vanlige.
I et helt andet boligområde.
Der var tilbud på noget,
som bliver købt stort ind her i huset.
Havregryn - den gode var på tilbud...
Til mysli, brød/kager, flapjacks, smuldredej.
Egentlig var det ikke det gode tilbud, jeg ville skrive om.
Mere om de indkøb, der blev handlet ind der - i nærområdet.
Hvad der blev lagt i indkøbsvognen.
Hvor forskellige vores indkøb var.
Coca Cola i litervis....
Havregryn i kilovis...
Sådan er der så meget, man kan gå og fundere over...
Måske var Coca Cola også på tilbud...!
Hvis du også er mest til havregryn,
så prøv denne.
Skøn mysli...
250 g havregryn (helst den grove).
100 g hasselnødder
100 g grofthakkede usmuttede mandler
100 g rosiner
50 g kokosmel
50 g græskarkerner
50 - 100 g akacie eller anden god honning
Røres sammen.
Rist blandingen ved 170 grader.
Ca. 15 - 20 minutter.
Hold øje med ovnen de sidste 5 min.
Havregrynene skal være lige tilpas ristede....
Have den gode nøddebrune farve...🙂
Aftensmaden venter, nye kartofler / ramsløgspesto -
vistnok med en marineret sild til...
og et stearinlys...🤩
Hav en god aften. Eva