03-05-2015

Jamen dog....

 

Jeg har mødt en hjemløs.

En rigtig kedelig eksistens var det.

Så min medlidenhed var såmænd ikke så stor...

Det var den altså ikke....

 

Men jeg lagde da ansigtet i de rette folder og lyttede....

Til årsagen og ubehaget ved lige pludselig at stå uden bolig.

 

Forhistorien er såmænd meget enkel...

 

Vedkommende havde bestemt alt for meget -

i alt for lang tid....

 

Hvor skabet skulle stå...

Den faste plads ved bordet...

Fisk tirsdag aften...

Bedste fjernsynsplads...

Og på hvilken kanal !

Listen var lang...

 

Især havde det været helt galt omkring juletid.

Et kæmpeproblem.

Hvor det forskellige julepynt skulle stå.

Hvor / hvordan juledagene skulle forløbe.

Familie / maden.

Træets størrelse.

 

Mine ører er stadig lidt medtagede, af at lytte.

Jeg havde da ondt af vedkommende.

Det er jo ubehageligt, ikke at vide hvor man kan få lov til at slå sig ned.

 

Men jeg måtte jo også være ærlig og sige det som det var.

At min sofa var rigtig ubekvem at ligge på...

Fjernsyn havde vi heller ikke...

Og fisk - det spiste vi - når vi havde lyst til det...

 

Glemte helt at sige hvad vedkommende hed -

hvis der nu bliver banket på din dør...

 

Navnet var " Plejer ".