28-04-2015

Forståelse.

I dag kan det godt blive lidt langt - det jeg skriver om.

Håber du har tid !

Tid til at læse om en bedste ven, jeg havde engang.

Et gensidigt venskab, med mange timer i hinandens selskab.Cool

Hun hed Lilja, var en hvid islænderhest med tyk hvid manke og hale.

Hun havde gået som ridehest på en efterskole, da jeg fik hende..

Dvs. hun kendte alle knebene, for ikke at komme ud at ride.

Mange mennesker / mange signaler / frustrerede heste.

Hun fandt sig i det, men hendes glansnummer var - vendinger.

Lige når jeg troede, at vi var på vej ud - med madpakke og alting.

Vendte hun om / ville kun en vej / hjemad.....

Eller når vi havde undervisning - gik hun ind midt på banen

og alle fire hove blev solidt plantet der - i jorden.

 

Det blev så min opgave, at fortælle hende -

at det her - det var vi altså ikke enige om -

den måde - at være et team på.....

Derfor var jeg nødt til at lære hestesprog -

det man kalder "horsemanship" - det betyder "hesteforståelse".

 

En spændende og lærerig tid.

Hvordan jeg ved hjælp af kroppens signaler og sprog kunne ride min hest.

Det lærte jeg hos Maj-Britt Carter.

 

Jeg lærte også.....

tålmodighed / tålmodighed / mere tålmodighed.

Angående mig selv....

 

At signaler og sprog, kan fortælle en hest hvad rytteren vil.

Det er interessant og - synes jeg - ret unikt....

Turene på ridebanen og med madpakken blev en sand fest,

ofte red jeg uden saddel og Lilja glemte alt om sine unoder.

 

Vi havde lært at forstå hinanden - Lilja og jeg.

Lært at kommunikere.....Cool

 

Måske skulle jeg se "Hestehviskeren"  med Robert Redford igen....Cool