26-04-2015

Frigear.

I går kom der en bil kørende ned af vores lille grusvej,

stille og roligt trillede den af sted.

Det sker ofte, at nogen tager fejl af vejene,

tror de kan komme til fjorden,

for så at opdage, at vejen ender her -

midt - på vores gårdsplads.Cool

Så vender de fleste som regel stille og roligt bilen og kører igen.

Andre - der ikke vil forstyrre -

bakker bilen tilbage - op til hovedvejen.

Noget af en bedrift.

Den er sådan lidt hulvejs-agtig - vores vej,

bugter sig og er ikke speciel bred.

Men denne bil standsede, rullede vinduet ned,

ville gerne snakke.

Han kørte ofte her i området, igennem vores lille by.

I går var det sønnen der skulle til sport og de havde tit snakket om at køre herned.

Sønnen sagde ikke så meget, men fulgte opmærksomt med.

Lyttende.

Det var ham der gerne ville herned - se verden herfra.

Hans far havde så besluttet i går - at nu - var lige nu.

Taget sig tid....

Og det er egentlig det jeg har på hjerte, det hele min historie handler om.

De to delte noget igår, noget de vil vende tilbage til -

næste gang de kører igennem byen.

Mig, jeg var bare den heldige, der var med på sidelinien...

 

Dejlig søndag til dig.