15-04-2015

Vil du med ?

Næsten hver dag, går jeg en tur -

følger stien fra hvor jeg bor - gennem den lille lund med æbletræer,

hvor anemonerne blomstrer lige nu - og breder sig,

de holder af - at bo der under æbletræerne.

Videre gennem den lille skov - mod fjorden.

Går ud på en anden sti - videre langs med fjorden.

På højre side vandet - med svaner, blishøns, gravænder, andre ænder og hejren -

og i sivene - en verden for sig - masser af småfugle.

Usynlige - kan kun høres.

Til venstre - skråningen - med høje træer, brombær/hindbærkrat, stier og dyreveksler.

Og med helt andre fugle - end dem i sivene, men ser dem sjældent,

men høres - det kan de.

Synger for hinanden og til glæde for os der går der -

på stien.

Hvis det blæser kan det høres i trætoppene,

men skråningen gør, at der oftest er læ.

 

For et par år siden blev der lavet en ny sti.

Af ildsjæle her fra byen.

En trampesti.

Turen er også ved fjorden, langs/over marker, til højt beliggende bakker -

med en helt enestående udsigt.

Viden omkring.

Ser ud til at blive brugt flittigt, græsset er fladt,

trampet ned...

Vind og vejr bestemmer hvilken af turene jeg går.

I dag var det den med blæst i trætoppene.

Hundende ligger stille i kurven - vi er alle blevet luftet. :-)

Te i kruset og en lun valnøddebolle venter. :-)

Og en god dag til dig. :-)